Bjørnson, Bjørnstjerne: Olav Trygvason (Olav Trygvason Magyar nyelven)

Brede sejl over Nordsjø går;
højt på skansen i morgnen står
Erling Skjalgson fra Sole, –
spejder over hav mot Danmark:
„Kommer ikke Olav Trygvason?“

Seks og femti de drager lå,
sejlene fallt, mot Danmark så
solbrænte mænn; – da steg det:
„Hvor bliver Ormen lange?
kommer ikke Olav Trygvason?“

Men da sol i det annet gry
gik av hav uten mast mot sky,
blev det som storm at høre:
„Hvor bliver Ormen lange?
kommer ikke Olav Trygvason?“

Stille, stille i samme stund
alle stod, ti fra havets bund
skvulpet som suk om flåden:
„Tagen er Ormen lange,
fallen er Olav Trygvason.“

Sidenefter i hundre år
norske skibe til følge får –
helst dog i månenætter:
„Tagen er Ormen lange,
fallen er Olav Trygvason.“

Kint a jeges vizek felett
árboc tépi a zord szelet.
Solei Erling Skjalgson
Dánia síkja felé s:
„Merre fut Olav Trygvason?"

Ötvenhat busa tat konyul
iszonyodón és iszonyul.
Marcona hősök búgják:
„Hol marad Orm vezérünk?
Merre fut Olav Trygvason?"

Csakhogy az új nap sem mutat
égfúró vitorlarudat.
Mintha a szélvész zúgná:
„Hol marad Orm vezérünk?
Merre fut Olav Trygvason?"

Hirtelen ólmos és rekedt
gyász lepi el a szíveket.
Sóhaj buggyan a mélyből:
„Vasban ül Orm vezérünk!
Elesett Olav Trygvason!"

És azóta a tengerek
habjai nyögve rengenek
minden holdfényes éjen:
„Vasban ül Orm vezérünk!
Elesett Olav Trygvason!"